Det tog dem 30 år at genfinde hinanden - og kun ganske kort at ryge i problemer. Da de korsikanske brødre bliver fanget langt ude på landet i besiddelse af en fransk aristokrats kæreste eje, en pink puddel, bliver de dømt til guillotinen. Men ved at bruge en stenhård baguette som kølle undslipper de deres fjender. De bliver nu regnet for lokale helte og bliver uforvarende sat i spidsen for mod-standsbevægelsen og er med til at starte den franske revolution.