Niclas Bendixen er søn af koreografen Britt Bendixen og danseren og koreografen Gene Nettles. Han voksede op på sin mors danseskole Pejsegården i Husum. Niclas Bendixen er autodidakt danser og koreograf og har et langt repertoire af musicals og store forestillinger bag sig. Han debuterede som teaterinstruktør med rockteaterkoncerten "69", der modtog Årets Reumert for bedste forestilling i 2008. Niclas Bendixen danner par med skuespillerinden Trine Dyrholm.