John Wittig
John Bendson Wittig, søn af ingeniør Axel Bendson Wittig af Aabyhøj og Edith Harriet Wittig født Andersen, blev oprindelig uddannet som tegnelærer og portrætmaler på Kunsthåndværkerskolen. Men en dag brød han af og rejste ud som skibsdreng. Da han vendte tilbage begyndte han at læse hos Holger Gabrielsen og blev uddannet på Teaterdirektørforeningens elevskole i 1949-1952. I 1949 spillede han og Henning Moritzen forkælede fars-sønner i Soyas "Frit valg". I en årrække var han en skattet skuespiller på de københavnske teatre som Folketeatret og Det ny Teater. På Det Ny Teater havde han i årene 1956-60 bl.a. roller som Sekretæren i "Toreadorvalsen", Wille i "Jul i Købmandsgaarden" og Pete i "Messe for en skøge" og han vakte især opmærksomhed som Hector i "Den trojanske krig finder ikke sted" og for sit samspil med Berthe Quistgaard i "Ungdommens lyse vår". På Folketeatret spillede han bl.a. André i "Eventyret" i 1959, og for Dansk Skolescene var han Landsvig i "Gulddåsen" i 1959 og selveste "Den røde Pimpernel" i 1961. I begyndelsen af 1960erne standsede han sin sceniske karriere for at hellige sig andre interesser - først og fremmest malerkunsten. Sygdom holdt ham fra scenen i nogle år, men han fik come-back i 1967 i Gladsaxe Teaters forestilling "Vent på mørket". Også Radioteatret drog nytte af hans talent og han havde en række roller på Tv-Teatret og flere roste roller i tv-spil af Leif Panduro, bl.a. krimi-serien "Ka' De li' Østers" i 1967 og "Farvel Thomas" i 1968. Før sin død havde han en rolle i gyseren "Tommelskruen" i TV-Teatret. Han brød for alvor igennem på filmstrimlen i modstandsfilmen "Der kom en dag" fra 1955. Senere var han med i "Ung leg", "Over alle grænser", "Tine", de såkaldte "Frede"-film og en række andre. Han lavede ingen film mellem 1970 og 1987, hvor han pludselig dukkede op i en minirolle i "Pelle Erobreren", der blev hans sidste filmrolle. I de senere år måtte John Wittig holde sig fra scenen på grund af svigtende helbred, men så kastede han sig over maleriet, der som nævnt var hans anden store lidenskab.
